Faldforebyggende træning:

Træningen foregår på små trygge hold, hvor der tages udstrakte hensyn til den enkelte deltager.

Timen indledes med generel opvarmning til dels siddende. I tilknytning derefter fælles balancetræning og i sidste halve time trænes individuelt.

 

Pilates for Gravide:

Pilates på måtte er den perfekte træning for den gravide – og træning før fødslen gør det nemmere at komme i form efter fødslen.

Mange gravide døjer med smerter i lænd eller bækken under graviditeten, dette kan ofte afhjælpes vha af den rette træning. Øvelserne laves med fokus på at styrke bækkenbunden og rygradens korset – ryg og mavemuskler, samt smidiggøre af ryggens bevægelser. Der justeres efter 1., 2. og 3. trimester.

 

Efterfødsels-pilates

Pilates Matwork giver en effektiv træning uden brug af redskaber, så du også kan træne derhjemme. Da vi kun er max. 4 personer, er der tid til, at alle bliver grundigt instrueret i pilates-øvelserne for at sikre, at de bliver lavet korrekt. Alle øvelser laves med fokus på at styrke bækkenbunden samt ryggens muskulære "korset" samt smidiggøre ryggens bevægelser. Pilates kræver koncentration. Derfor kan det være en fordel, hvis du kan få din baby passet, men du er også velkommen til at tage din baby med.

 

Individuel pilates-træning

Med udgangspunkt i pilates-principperne tilrettelægges der et program, der tilpasses den enkeltes behov. I træningen indgår bla. redskaber såsom stor træningsbold, elastikker og ruller.

 

Individuel stabilitets-træning

Med udgangspunkt i den enkeltes behov tilrettelægges et program med fokus på genoptræning af de stabiliserende muskler på en måde, der kan overføres til hverdagen. Der tages udgangspunkt i teknikker som Pilates, Alexanderteknik, Feldenkrais og Kinetic Control.

 

Ryghold:

Der tages udgangspunkt i den enkelte holddeltagers diagnose og kropsholdning. Træningen foregår på måtter, på/med store træningsbolde, med elastikker og trisser. Der trænes stabilitet, koordination, mobilitet og styrke. Der justeres løbende efter behov.

Emner som løfte-/bæreteknik, korrekt holdning, den siddende stilling mm. tages op.

 

Nakke-/skulderhold (på store træningsbolde):

Alternativ til pilates, men hvor de grundlæggende pricipper videreføres . Den ”gode” holdning trænes og der fokuseres på stabilitet omkring bækken/ryg samt skulder.

 

Knæhold

Med udgangspunkt i netop dine behov får du dit eget træningsprogram sammensat. Ofte vil det indebære bevægeøvelser, styrke- samt stabilitetsøvelser af knæleddet. Ved træning af knæet inddrages altid styrke- og stabilitetstræning af ankelled, hofter og bækken, da de har en stor indflydelse på knæets bevægelser og stabilitet. Mange af øvelserne vil du kunne lave derhjemme med få redskaber.

 

Ældre: Styrketræning med fokus på kropskernestabilitet.

Styrketræning er en effektiv måde at forbedre kroppens ydeevne, og dermed opnå forbedret præstation og ofte livskvalitet. Men for at få det optimale ud af den forbedrede styrke, er det væsentligt med en stærk og stabil kropskerne.

Kropskernen, eller kropsstammen er stykket fra skuldrene til bækkenet. En stabil og stærk kropskerne gør det nemmere at udnytte styrken i arme og ben, og derved udføre bevægelser med disse. Træning af kropskernen har desuden vist sig effektiv til forebyggelse og behandling af rygsmerter.

Styrketræning med fokus på kropskernestabilitet er derfor en effektiv metode til at vedligeholde og forbedre kroppens ydeevne. Træningen der er en skøn blanding af boldtræning og vægtøvelser, tager udgangspunkt i den enkeltes behov, og der lægges program efter dette.

 

Ældre: Vedligeholdelsestræning:

Vedligeholdelsestræning hvor kroppen arbejdes igennem. Der tages udgangspunkt i den almene ældres problematikker, men der justeres selvfølgelig individuelt. Der arbejdes med balance og koordination og styrke og bevægelighed.

 

Ældre: Balancetræning ved styrketræningsprincipper.

Når man kommer lidt op i årene er det vigtigt for den daglige trivsel at opretholde og forbedre styrken og balancen for at kunne udføre de daglige gøremål.

Ved at blande styrketræning med balance øvelser opnås en effektiv træningseffekt der er nem at overføre til gavn for de daglige sysler.

Træningen tager udgangspunkt i den enkeltes behov, og der lægges program efter dette.

Her finder du aktuelle hold til både gravide, ældre samt genoptræning af skader.

Der oprettes løbende hold, så har du lyst til at blive trænet enten personligt eller på vores små hold (max 4 personer), så ring og tal med vores sekretær.

 

Er du ældre og har problemer med balance og koordination ?

Vi har flere hold til ældre mennesker, der ønsker at opnå et bedre velvære.

 

 

Små hold giver effektiv træning.

 

Vores fysioterapeuter har langt bedre muligheder for at lave individuelle korrektioner og træningsforløb, når holdet ikke er større


CHARLOTTENLUND FYSIOTERAPI & TRÆNING • Jægersborg Allé 19 • 2920 Charlottenlund • Tlf: 39 63 09 06